HomeSitemapSøg
 

Ask&Answer

I breve, til mine foredrag og når jeg mødes med mine læsere, bliver jeg ofte stillet forskellige spørgsmål – om mit liv, om mit arbejde... Det er ikke altid muligt at svare på dem alle; derfor skriver jeg her på siden svar på nogle af de spørgsmål, der ofte går igen.

Spørgsmål: Hvad arbejder du med nu?

Svar:  Den bog, jeg er i gang med nu, har arbejdstitlen ”Kald mig ikke offer!” Historien foregår i Indien og i Danmark. Det er en tragisk, men samtidig romantisk beretning om en indisk kvinde, der i halvfjerdserne blev taget som gidsel af politiet i Kolkata i Indien, fordi de jagtede hendes bror, der blev mistankt for terrorisme. Hun blev invalid som følge af tortur og kunne i mange år ikke gå. Da hun forlod fængslet efter tre års fængselsophold, lærte hun at gå igen. Og hun indledte jagten på sine bødler - dem, der torturerede hende. Hun brugte tyve år af sit liv på at få dem bragt på anklagebænken. Det er en bog om et meget stærkt mennesker, men også om et helvede, der blev skabt af mennesker. Med andre ord er det et klassisk trekantsdrama: På den ene side er der en bøddel, på den anden side et offer og på den tredje side en redningsmand.

Igennem historie undersøger jeg også moralske og etiske spørgsmål, som er aktuelle i nutiden. For eksempel: hvad er retfærdighed? og kan man retfærdiggøre brugen af tortur mod mennesker, der er mistænkt for terrorisme? eller hvor får man styrke fra til at leve videre, når livets omstændigheder kommer til at ligne ét langt mareridt?..

Bogen er sat til at udkomme på Gyldendals Forlag i 2009.


Spørgsmål: Du er uddannet journalist, men nu forsøger du dig inden for litteratur. Kan det gå sammen?

Svar:  Ja, hvorfor ikke? Jeg har forsøgt mig inden for journalistik helt siden folkeskolen, og jeg har arbejdet som journalist i mere end 15 år. Men det, at jeg måtte flytte til et andet land og som følge deraf havnede i isolation, har ført til et genreskift, et skift i mit temperament som skribent. Fra alvidende, men lakonisk journalistik er jeg gået over til forfatterarbejde, fra diskussion af sociale problemer til udforskning af skæbner, fænomener, personligheder og handlinger. Med tiden, eller måske fordi jeg er blevet mere erfaren, er det gået op for mig, at menneskets indre verden på ingen måde er fattigere end den ydre verden, tværtimod. Men journalistik eller litterært arbejde – jeg fortsætter med at gøre, hvad jeg hele tiden har gjort. Hver gang, jeg griber pennen, er det fordi, jeg prøver at forklare verden over for mig selv og omvendt.


Spørgsmål: Hvordan opfatter du dig selv i dag: er du dansker - eller er du usbekistaner - eller begge dele?

Svar: Ingen af delerne. Jeg opfatter mig selv som kosmopolit og verdensborger.